Med Tosca vendte Giacomo Puccini tilbage til den reneste tragedie, med fokus på den voldsomme og tragiske undergang for de tre hovedpersoner. Tosca er en meget fokuseret opera, koncentreret omkring de komplekse og fuldt udviklede psykologiske prøvelser for de tre hovedpersoner. Puccini har kunstfærdigt udformet den jalousi, ængstelse og fortvivlelse der opstår i den fortryllende Floria Tosca.

Instruktør Hugo de Ana mesterlige udnyttelse af amfiteatrets ekstremt store volume ved at placere enorme elementer på scenen, der tager sit afsæt i eller er lånt fra handlingens univers, gør operaen til et 'skuespil af monumental overflod”. Større TOSCA findes ikke.

Det er den bulgarske verdenssopran Sonya Yoncheva 'en af tidens bedste syngende Tosca’er' og Vittorio Grigòlo 'den mest italienske Cavaradossi”, som sammen med Roman Burdenkos Scarpia, skaber det intense drama, dirigeret af Francesco Ivan Ciampa.

Længde: 134 min.

Macbeth lytter til de mystiske hekse, der forudsiger at han bliver konge i Skotland. Da han fortæller sin hustru om dette, overtaler hun ham til at myrde den nuværende konge og tage hans plads. Heksenes forudsigelser fører Macbeth til at behandle sine venner og rivaler med brutalitet og mord, indtil han alene og rasende står over for den endelige kamp og omkommer. Handlingen er her ført frem til 1920-1930’erne. Den oprindelige handling foregår i Skotland 1040.

Dirigeret af Philippe Jordan med stjernesopranen Asmik Grigorian som Lady Macbeth og Vladislav Sulimsky som Macbeth.

Macbeth er et par, som naturen eller skæbnen har nægtet afkom. Mens Macbeth ubønhørligt bringer død, nægtes han chancen for at skænke liv. Og i dette tilfælde betyder ikke at skænke liv at være opmærksom på sin egen nærhed til døden. På vejen til ødelæggelse og vanvid, som parret gradvist bliver ofre for, binder deres fælles ensomhed dem sammen, inden den skiller dem ad - før de begge dør alene med blodplettet sjæl. Men inden dette forsegler de en pagt af kærlighed og had, som takket være Shakespeare og Verdi gør dem til et af de mest fascinerende og frygtindgydende par inden for litteratur og operahistorie.

George Balanchines Nøddeknækkeren er opført i Nye York hvert år siden 1954. Denne fremragende version af den elskede familie-klassiker er uden tvivl den flotteste og mest betagende ballet oplevelse, man kan ønske sig.

Oplev New York City Ballets legendariske og i generationer elskede ikoniske klassiker, NØDDEKNÆKKEREN, på det store lærred. I George Balanchines Nøddeknækkeren forvandles Tchaikovskys elskede melodier til en vidunderlig magisk verden, hvor den spirende kærlighed slås mod drilske mus, der belejrer en bataljon af legetøjssoldater, og en snestorm på scenen fører handlingen frem til et fortryllet slikland. Balanchines forbløffende koreografi stråler i overrumplende flotte kulisser, overvældende kostumer og enestående visuelle effekter, herunder det et tons tunge juletræ, der vokser til forbløffende 12 meter i højden. Forestillingens store finale involverer en million watt lys, der sender publikum ud med julelys i øjnene.

Produktionen omfatter hele kompagniets liste på mere end 150 dansere og musikere, samt mere end 125 børn, i flere skiftende rollebesætninger, fra School of American Ballet, den officielle skole for New York City Ballet.
Komponist: Pjotr Iljitsj Tjajkovskij - Dirigent: Fayçal Karoui- New York City Ballet Orchestra.
Kunstnere: Megan Fairchild, Joaquin De Luz, Ashley Bouder, New York City Ballet.

New York City Ballets elskede produktion er blevet opført i New York City hvert år siden premieren i 1954, og ses hvert år live af mere end 100.000 mennesker på New Yorks Lincoln Center.

Dette er historien om sigøjnerskens grusomme hævn. En greve dømmer en sigøjnerske til døden på bålet. Kvindens datter vil hævne sig ved at smide grevens søn ind i flammerne, man begår en skæbnesvanger fejl. Det er med Verdis fantastisk musik og med scener hvor det får det til at gyse i én med sin hårrejsende og dramatiske fortolkning af indtil vanvid drevet hævntørst. En grusom historie om had, begær og kærlighed, hvor alle taber.

Giuseppe Verdis Il Trovatore er et af hans musikalske mesterværker – fuld af følelser og udtryksfulde melodier, indbegrebet af italiensk romantisk opera, men også en formidabel udfordring for sangerne. Det er kendte Zubin Mehta, som dirigerer, og instruktionen står veteranen Cesare Lievi for.

Manrico synges af Fabio Sartori, som har specialiseret sig i Verdi-partier, grev di Luna synges af den unge mongolske baryton Amartuvshin Enkhbat, som triumferer i partiet. Det er Ekaterina Semenchuck som Azucena og María José Siri som Leonora. Begge synger ofte på de største operascener i verden.

Længde: 143 minutter

I en mindre græsk landsby foregår dette passionsspil. En gruppe flygtninge ankommer midt i forberedelserne til højtiden. Fordrevet fra deres hjemland beder de om beskyttelse og hjælp. Landsbysamfundet reagerer splittet: Mens flertallet afviser de fremmede, viser Passion-artisterne mere og mere solidaritet med dem. Frem for alle hyrden Manolios, som skal agere Jesus i spillet. Han kæmper for at landsbybeboerne skal vise deres medmenneskelighed og velgørenhed, og udfordrer dermed misfornøjelsen hos præsten Grigoris, som ser sin magt over landsbyen truet.
Han ekskommunikerer Manolios og opildner det lille samfund imod denne. En meget eksplosiv situation opstår, der fører til en katastrofe.
Den græske passion anses for at være komponisten Martinůs’ mest modne partitur. Til dette foruroligende værk udviklede han et tonesprog, der forener mange modsætninger til en sammenhængende helhed: moderne og arkaisk, passioneret og lyrisk; nutidigt – ja, men aldrig cerebralt.

Bohuslav Martinůs’ græske passion er emnet for dette værk: en nutidig folkeopera, der på den tid vi lever i. Det minder os om ikke kun at kræve (kristen) kærlighed til sin næste, men om at leve den aktivt.
Komponisten vidste, hvad han talte om: Som ung forlod han sit hjemland Østbøhmen (nu Tjekkiet) for at studere musik i Paris. De skiftende globale politiske forhold fik ham til at emigrere til blandt andet Amerika og Schweiz, og gjorde derved en tilbagevenden til det hjemland han elskede, umulig. Indtil sin død i 1959 var han afhængig af støtte fra venner og bekendte.

Jægerbruden er et romantisk mesterværk af Carl Maria von Weber, der bygger på et sagn fra de store tyske skove om ondskab, kærlighedens styrke og det godes magt.

For at kunne gifte sig med sin elskede Agathe sælger jægeren Max sin sjæl for syv magiske geværkugler. Seks af kuglerne vil ramme ethvert mål, Max ønsker. Den syvende kugle derimod er han ikke selv herre over.
Dirigenten Enrique Mazzola har den musikalske ledelse og Philipp Stölzl instruerer. Han er også ansvarlig for scenografi og lysdesign. Med Nikola Hillebrand som Agathe og Mauro Peter som Max. For første gang vil der ikke være voldgrav mellem søscenen og tilskuertribunen. Dette åbner op for en helt ny måde at opleve Bodensøen på.

En enestående oplevelse fra den enorme og berømte scene i Bregenz, som igen i 2024 giver tilskuerne en overvældende visuel- og musikalsk oplevelse.
'Ramt målet,' skrev Carl Maria von Weber jublende til sin librettist Friedrich Kind efter premieren på deres fælles opera Der Freischütz (Jægerbruden), der med sin følelsesladede og gribende musik snart skulle blive indbegrebet af tysk romantisk opera.

Med munter og iørefaldende musik af Kurt-Heinz Stolze efter inspiration af Domenico Scarlatti og med farverige kostumer samt en charmerende opsætning af Elisabeth Dalton, fremkalder The Taming of the Shrew (Trold kan tæmmes) indtryk af Italiens solbeskinnede gader og haver.
Den perfekte ballet for hele familien, danset af Stuttgart Balletten.
Korografen John Crankos The Taming of the Shrew er en af de største balletkomedier i det 20. århundrede. Frit efter William Shakespeares verdensberømte skuespil levendegør Cranko historien om den spidsfindige Katherina, som ingen vil giftes med, og den kække og kloge Petruchio, der gør hende til sin kone og 'tæmmer' hende.


Dirgent Wolfgang Heinz - Staatsorchester Stuttgart.
Kunstnere: Elisa Badenes, Jason Reilly, Martí Fernández Paixà, Veronika Verterich, Fabio Adorisio, Alessandro Giaquinto, Stuttgart Ballet

Anmeldelser: 'Dette er i verdensklasse og Crankos tilpasning af Shakespeares komedie er en kunstnerisk perle.'

Donizetti placerer i operaen sine hovedpersoner Lucia, Edgardo og Enrico i den følelsesmæssige trekant af kærlighed, had og passion, inspireret af den mytiske sande beretning, hvorpå Walter Scott skabte sin roman.
Lucia di Lammermoor er Donizettis mest spillede seriøse opera. Lige fra premieren har den været en succes. Donizetti har udnyttet den romantiske handling, der når sit højdepunkt med Lucias vanvidsscene. Vanvidsscener hørte mere eller mindre til i tidens seriøse operaer, men ingen slår Lucias.
Instruktøren Laurent Pelly er ifølge rapporter blevet inspireret af Jean Epsteins film ”House of Usher fra 1928” efter Edgar Allan Poes uhyggelige novelle, og faktisk skaber de sneklædte Lammermoore-skråninger og det diffust oplyste slot, de stivdraperede grå og brune kostumer, og de kølige og verdensfjerne karakterer en trist og uhyggelig atmosfære.
Med verdens stjerner som George Petean, Olga Peretyatko, Juan Diego Flórez, Jongmin Park og dirigeret af Evelino Pidò er vi i et fornemt selskab.